Det startede i 1896

GØRLØSE: Den 9. februar 1896 mødtes fem mænd på den gamle

rytterskole i Gørløse. Rundt omkring i landet skød forsamlingshusene op,

og sådan et måtte Gørløse også have, mente de.

GårdejerM.J.Mathisen slagter L.S. Larsen af Borup
gårdejer P.Nielsen, J:P:Simonsen og møller H. Nielsen af Gjørløse

besluttede, at nu skulle det være.

En plads blev købt for 600 kr., og så gik arbejdet igang.

Protokollen fra det mindeværdige møde er bevaret, og derfor kender man den nøjagtige dato for stiftelsen af 
Foreningen Gørløse Forsamlingshus.

Fredag den 9. Februar 1996 er det nøjagtigt 100 år siden, og det skal naturligvis fejres.

Det sker med mad, underholdning og efterfølgende dans, naturligvis i forsamlingshuset.
 
Interessen har været stor og alle 125 pladser er solgt for længst.

Var med til at bygge nyt
Viggo Laustsen og Christen Andersen har været brugere af forsamlingshuset, siden de kom til

Gørløse i henholdvis 1950 og 1952.

Viggo har været med i forsamlingshusets bestyrelse siden 1962 og Christen siden 1963/64.

Vi har ikke været til at jage ud siden, men der er nu heller ikke nogen der har

bedt os om at gå, lyder det tørt fra Christen.

Begge to var blandt de frivillige, der rev det gamle hus ned og byggede et nyt op.

Det gamle hus var støbt op i flintsten og havde paptag, det var i meget dårlig stand.

Jeg kan huske at slagteren begyndte at slå gulvbrædderne i stykker med en stor hammer,

men han blev hurtigt stoppet, for brædderne var i god stand.

De kunne flækkes og bruges til forskalning i det nye hus, fortæller Christen Andersen.

Dengang de to begynde at komme i forsamlingshuset i 50`erne, var det et sted alle kom, der var simpelhen ikke andre tilbud.
 
I dag kan det være svært at samle de lokale.
Undtagelserne er dog den lokale revy og den årlige juletræstænding, og så altså jubilæumsfesten.

Det betyder ikke, at forsamlingshuset ligger øde hen, tværtimod. Folk kommer langvejs fra for at leje sig indtil private fester - og så er der naturligvis de ugentlige bankospil, som Idrætsforeningens Venner har stået bag siden 1978.

Bestyrelsen er fulde af lovord overfor husets forpagter, John Vinther. Utrolig aktiv og meget vellidt, lyder de rosende ord. og det er ikke mindst takket være ham, at forsamlingshuset i Gørløse er i live og i stadig udvikling.

I 1991 blev der f.eks. lavet en ny tilbygning, så det blev muligt at have to seperate selskaber.

Folk tror at foreningen har masser af penge, men vi har  kun gæld. når der skal laves noget ved forsamlingshuset, tager vi lån i huset, og lånene afdragesved , at forpagteren betaler mere, siger bestyrelsesmedlem Jytte Petterson.

Nyt blod søges

Forsamlingshusforeningen tæller i dag 
ca. 130 medlemmer. Bestyrelsen tæller 7 medlemmer med en gennemsnitsalder på over 60 år. Nyt blod er tiltrængt, erkender tre af de medlemmer der er med til at trække gennemsnitsalderen op.

Muligheden skulle være der. tidligere kom højst to, foruden bestyrelsen, til generalforsamlingerne. Men de seneste år er kommet 40 - 50 stykker. dette boom begyndte pudsigt nok samme år, som foreningen begyndte at servere gule ærter ved generalforsamlingen.

Fra de gamle protokoller

9-2 1896: Forsamlingshusforeningen dannes, og det besluttes at bygge et forsamlingshus
19-7 1896: Indvielse at det ny opførte forsamlingshus.Tale ved pastor Barfod, Skævinge
3-1 1897: der oprettes en foredragsforening.
23-7 1898:Der festes for første gang sammen med foredragsforeningen og 47.skyttekreds.
Jan. 1914:Det vedtages at bygge en ny stald.
1916: aftale med sognerådet om udlejning af lokaler til møder, valg m.m.
11/9 1921:25-års jubilæumsfest med skytteforeningen:tombola,basar, kulørte lamper 1923; der indlægges elektricitet.
1935: Tag repareres, brønd med gårdpumpe, pissoir opstilles!
1939:Problemer med økonomien, en evt. overtagelse drøftes med sognerådet, der istedet tilbyder at betale højere leje.
1945:Der indlægges vand.
1946: Muligheden for at bygge nyt forsamlingshus drøftes.
1951;Fast scene bygges. Udgift deles mellem forsamlingshus, skytteforening, idrætsforening, borgerforening, og husmansforening.
1952: Bestyrelsen arbejder igen med tanken om at lade kommunen overtage huset.
Feb. 1953: Generalforsamling. Afstemning om husets overdragelse: 34 imod, 5 for, og 1 blank.
8-7 1959: Generalforsamlingen beslutter at bygge et nyt forsamlingshus.
Sept. 1959 Lån i bondestandens sparekasse med 23 kautionister. Byggeriet går i gang.
4-2 1961: Officiel indvielse af nyt forsamlingshus (bestyrer blev ansat sept. 1960

Der tages forbehold for hvis der er oplysningerne der ikke er korrekte, det er en direkte afskrift fra Frederiksborg amt avis i anledning af jubilæet, hvis der er nogen der mener der er ting der bør rettes så send en mail eller brug kontaktsiden
mvh
Erik Noer tidligere bestyrelses formand.

  • Facebook - Black Circle